En box wall er en form for kystbeskyttelse, designet til at modstå de enorme vandmasser og -kræfter, der opstår ved højvande og stormflod. Den innovative løsning kan nemt og hurtigt etableres ved varslende vandstigninger.
Det unikke L-design af hver væg-element gør, at vandpres på bundfladen forhindrer væggen i at vælte, og vandpresset skaber en tæt barrier mod de truende vandmasser.
Væggen kan modstå en vandstand på op til 2,1 meter over havets vandstand. Vandstanden ved stormfloden i 2023 måltes til 2,1 meter.
I efteråret 2024 gennemførtes der en test på havnen i Præstø, hvor det tog tre personer ca. to timer at opsætte den 250 meter lange box wall.
Den røde plastikvæg er nem at løfte og installere. Hver væg-element vejer 15 kg og kan hurtigt og enkelt klikkes sammen til den ønskede længde. Væggene er fleksible nok til at danne en snoet struktur, der tilpasser sig landskabet.
Alle komponenter kan stables, hvilket gør dem pladsbesparende, når de opbevares.
Så nemt og hurtigt kan barrieren stilles op og beskytte Præstø.
Vi ønsker at samle et beredskab, der kan reagere hurtigt og effektivt, skulle vi stå over for en situation med varslende høj vandstand.
VI er i øjeblikket ved at organisere os og udarbejde de forskellige opgaver, som beredskabet skal kunne udføre. Vi vil herefter indkalde til et møde, hvor vi kan uddybe beredskabsplanen og besvare spørgsmål.
Ønsker du at høre mere om beredskabet, høre vi meget gerne fra dig.
Ved at udfylde formularen giver du foreningen ret til at opbevare din kontaktinformation.
Mange tak for din interesse i Foreningen til Præstø's Kystbeskyttelse og oprettelsen af et beredskabskorps.
Vi har modtaget din besked og svarer hurtigst muligt.
Ups, der er sket en fejl. Prøv igen.